Historien om en Moder - H.C Andersen

del 7 (av 9)

Svensk Sammanfattning:

Döden kommer insvischande och det blir förskräckligt kallt

(nästan kallare än kallt..)

Och den fasansfullt smarta mamman tar tag i två blommor

och vrålar: Ge mig mitt barn! Varpå Döden tänker:

Kerstin.. Ska du förstöra två andra mödrars liv nu också?

"Med Eet susede det iiskoldt igiennem Salen, og den blinde Moder kunde mærke, at det var Døden der kom.
   "Hvor har Du kunnet finde Vei her hen?" spurgte han, "hvor kunde Du komme hurtigere end jeg?"
   "Jeg er en Moder," sagde hun.
   Og Døden strakte sin lange Haand hen imod den lille fine Blomst,men hun holdt sine Hænder fast om den, saa tæt, og dog bange for at hunskulde røre ved et af Bladene. Da blæste Døden paa hendes Hænder og hunfølte at det var koldere end den kolde Vind, og hendes Hænder faldtmatte ned.
   "Du kan dog ikke gjøre Noget imod mig!" sagde Døden.
   "Men det kan vor Herre!" sagde hun.
   "Jeg gjør kun hvad han vil!" sagde Døden. "Jeg er hansUrtegaardsmand! jeg tager alle hans Blomster og Træer og planter dem udi den store Paradisets Have i det ubekjendte Land, men hvorledes de dergroe og hvorledes der er, tør jeg ikke sige Dig!"
   "Giv mig mit Barn tilbage!" sagde Moderen og græd og bad; medeet greb hun med hver Haand om to smukke Blomster tæt ved og raabte tilDøden: "jeg river alle dine Blomster af, for jeg er i Fortvivlelse!"
   "Rør dem ikke!" sagde Døden. "Du siger, at Du er saa ulykkelig, og nu vil Du gjøre en anden Moder ligesaa ulykkelig -!"
   "En anden Moder!" sagde den stakkels Kone og slap strax begge Blomsterne."

Du är sjukt duktig!