Fan den här jävla helgen har varit konstig. Obeskrivligt. Lever i en annan tid, mår inte bra. Lever då, borde leva nu. Fan i helvete också! Fredag, Kristel, Laura og jeg. Vi snakkede som vi plejer at gøre, og kunne ikke få vandpiben til at virke. Vi var glade alligevel. Vi tre. Engang var vi fem. Dagen efter, Lørdag. Camilla kom. For fanden mand. Har ikke set hende i over et halvt år. Nu var vi fire. Engang var vi fem. Ud i dyrehaven, en øl, en is, og en masse at le af. Hjem at hente en trøje. Så skete det. Jeg cyklede over for grønt kiggede hurtigt på to unge alt for hotte drenge. Jeg måtte lige kigge en ekstra gang. Japp. Oscar og Magnus. Havde mest lyst til at holde dem hårt fast så de aldrig aldrig aldrig nogensinde ville forlade mig igen. Det blev dog kun til et hurtigt kram, en barnlig Oscar og en Magnus der gerne ville spørge. Vi cyklede og de var væk. Jeg var sammen med dem mindre end et minut. Når jeg vågner er kl. halv 9. Jeg har en aftale med Franciska. Den hest der engang betød alt for mig skal væk. Skydes, farvel. Franciska, ja, hvad skal jeg sige. For fanden hvor har jeg savnet hende. Havde lyst til at give hende et stort kram og sige til hende hvor meget jeg dog har savner hende, men ak, alt det jeg ikke siger. Vilken helg. Jag mår inte bra. Jag vill tiden skall tillbaka, jag vill fan inte leva i någon jäkla drömvärld. Jag vill leva DÅ. Är trött på att leva som en jävla emounge som bara längtar tillbaka mera för varje dag. Är trött på att allt blir mer suddigt. Men för fan, det är ett faktum och bara att acceptera.

Annons

The photo has no tags

April 2010