Thursday 13 November 2008 photo 89/110
|
Historien om en Moder - H.C Andersen
del 6 (av 9)
Svensk sammanfattning:
De går in i växthuset där det är helt sjukt många olika blommor och blad..
Och mitt bland alla miljoner kände hon sitt barns hjärtslag
(en liten blå krokus som var näst intill helvissen)
Så tänker hon: Åh jag vill krama mitt barns blomma
men det får hon inte för gumman.
"Og saa gik de ind i Dødens store Drivhuus, hvor Blomster og Træervoxte underligt imellem hverandre. Der stode fine Hyazinther underGlasklokker, og der stode store bomstærke Pioner; der voxteVandplanter, nogle saa friske, andre halvsyge, Vandsnogene lagde sigpaa dem, og sorte Krebs klemte dem om Stilken. Der stode deiligePalmetræer, Ege og Plataner, der stod Petersillie og blomstrendeTimian; hvert Træ og hver Blomst havde sit Navn, de vare hver etMenneskeliv, Mennesket levede endnu, Een i China, Een i Grønland, rundtomkring i Verden. Der vare store Træer i smaa Potter, saa at de stodesaa forkuede og vare færdige ved at sprænge Potten, der var ogsaa mangeSteder en lille, kjedelig Blomst i feed Jord, med Mos rundt om ogdægget og pleiet. Men den bedrøvede Moder bøiede sig over alle demindste Planter og hørte inden i dem hvor Menneskehjertet bankede, ogimellem Millioner kjendte hun sit Barns.
"Der er det!" raabte hun og strakte Haanden ud over en lille blaa Krokus, som hang ganske syg til den ene Side.
Rør ikke ved Blomsten!" sagde den gamle Kone, "men stil Dig her,og naar saa Døden kommer, jeg venter ham før jeg veed det, lad ham daikke rykke Planten op, og tru Du med at Du vil gjøre det med de andreBlomster, saa bliver han bange! han skal svare vor Herre til dem, Ingentør rykkes op før han giver Lov."
"Der er det!" raabte hun og strakte Haanden ud over en lille blaa Krokus, som hang ganske syg til den ene Side.
Rør ikke ved Blomsten!" sagde den gamle Kone, "men stil Dig her,og naar saa Døden kommer, jeg venter ham før jeg veed det, lad ham daikke rykke Planten op, og tru Du med at Du vil gjøre det med de andreBlomster, saa bliver han bange! han skal svare vor Herre til dem, Ingentør rykkes op før han giver Lov."